DYR KURIOSITETER
Opdag capybaraen, verdens største levende gnaver
Capybaraen er verdens største levende gnaver og stammer fra Sydamerika. Den lever hovedsageligt på savanner og i tætte skove, udelukkende i nærheden af store vandområder.
Capibaraen kan lide at leve i meget store grupper, som kan tælle op til hundrede individer, selv om de mest almindelige grupper er på omkring 10 eller 20 individer. Voksne individer kan nå en længde på 106 til 134 centimeter og en højde på 50 til 62 centimeter. Gennemsnitsvægten varierer mellem 35 og 55 kilo. Hunnerne har en tendens til at være lidt tungere end hannerne.
Capybaras er fremragende svømmere og kan opholde sig under vandet i op til fem minutter. De er også i stand til at sove næsten helt under vand, hvor kun næse, ører og øjne kommer frem.
Hvor capibaraen bor
Capybaraen er hjemmehørende i Sydamerika og er den største levende gnaver i verden. Den lever hovedsageligt på savanner og i tætte skove, udelukkende i nærheden af store vandområder.
Dens storhed
Capybaras kan lide at leve i meget store grupper, som kan være op til 100 individer, selv om de mest almindelige grupper er på omkring 10-20 individer. Voksne individer kan blive mellem 106 og 134 cm lange og mellem 50 og 62 cm høje. Gennemsnitsvægten varierer mellem 35 og 55 kg. Hunnerne har en tendens til at være lidt tungere end hannerne.
Fremragende svømmere
Capybaras er fremragende svømmere og kan opholde sig under vandet i op til fem minutter, og de kan også sove næsten helt under vand, så kun næse, ører og øjne kommer til syne.
Hans daglige rutine
I dagtimerne, når temperaturen er varmere, kan capybaras godt lide at være i nærheden af vand eller i vand. De bruger deres tid på at græsse eller rulle rundt i mudderpytter, og deres karakter er rolig og omgængelig. Takket være deres meget fine hørelse og lugtesans formår de ikke så let at blive overrasket af rovdyr.
Hvad capybaras lever af
Capybaras er planteædere og lever hovedsageligt af græs, vandplanter, frugt og bark. De er også selvformerende dyr, dvs. de lever af deres egne ekskrementer for at forbedre tarmbakteriefloraen, som derefter hjælper med at fordøje cellulosen i græsset.